Vinsmagning

Hvad leder vi egentlig efter, når vi smager på og dufter til vin?

Mange synes at vinsmagning er svært, men det handler faktisk mest om at være nysgerrig. Ja, det kan virke uoverskueligt, når du starter op, og det er også et stykke hen af vejen, men der er nogle genveje for at forstå vin lidt bedre.

Christer Byklum
Anerkendt vinskribent

Se på vinen

Se på vinen! Hæld vinen i et glas og se på farven. Hvis det er rødt, kan du først fylde glasset, op til hvor det er bredest (i et tulipanformet glas) og se om du ser glasstilken ned gennem vinen. Hvis du ikke kan det, og det er uigennemsigtig, kan angiver druesorter (f.eks. zinfandel og syrah), eller at vinen er ung. Normalt vil man kunne se stilken, specielt ved meget lette vine, ser man stilken meget tydeligt (f.eks. pinot noir og nebbiolo). Derefter vipper du glasset omkring 45 grader og ser på farven af vinen mod en hvid baggrund. Hvis den er blå-lilla eller lyserød, er vinen ung (en sådan vin har opbevaringspotentiale), er den rød, er den typisk et par år ældre og jo mere ”mursten farvet” den er jo ældre er den. Nogle vine, når der til efter nogle få års opbevaring/modning, mens det for andre kan tage årtier.

Dufte vinen

Her har mange det svært. Blåbær? Nej, det er solbær, ikke? At sætte ord på det, kræver træning. Man drejer/svinger glasset for at få mest mulige overflade på vinen, samt krusninger på overfladen, der frigiver de aromaer, der fanges i tulipanformen i glasset. Det vigtigst med bær duften er, at vinen så virker ungdommelig, er det lidt mere som syltetøj, er den fra lidt varmere eller mere solrigt år, og jo mere sød og modnet frugtduften er, desto varmere årgang eller område kommer vine fra eller måske begge. Med alderen erstattes friske bær med tørrede frugter såsom dadler og figner eller rosiner. Samtidig begynder læder, tobak og lignende ofte at dukker op, og måske jordiske aromaer mod frisk muldjord eller duften af en regnvejrsdag i skoven om efteråret. Dette indikerer en temmelig moden vin.

Smag vinen

Derefter smager vi på vinen, syren er det første, vi mærker, det er friskheden, og der kommer gang i spytproduktionen. Smager du noget surt, et grønt æble f.eks. og fyldes din mund nærmest af spytte. Det er syren. Ydermere er der i rødvin tanniner, som tørrer op i ganen, gummerne og på bagsiden af læberne, for at smager ordentligt, skyller du vinen rundt i hele munden. Så trækker du en smule luft ind omkring vinen du har i munden, så aromaerne går op i din næse. Så får du meget mere smag. Niveauet på syren, niveau og mængde tanniner, giver med nok erfaring, indikationer på hvad man smager. Så smagen  harmonisere og er i balance.

Med balance menes, at intet i smagen tager for meget opmærksomhed. Her har forskellige vinsmagere forskellige toleranceniveauer, vil dette især gælde alkoholindhold og tøndebrug. Kompleksitet, det vil sige mange Aromaer/smagsindtryk, end blot en eller to aromaer, er udtryk for en højre kvalitet. Eftersmag og længde af eftersmag er også udtryk for kvalitet, det samme er hvor koncentreret smagen er. Men al vin  med høj smagskoncentration er ikke af høj kvalitet, hvis vinen er det simpel og kort i eftersmag.

Mange elementer i puslespillet sættes derefter sammen til en helhed, og det er hvor godt man sammensætter oplevelsen det giver et resultat, og hvis man gør det rigtigt og har en god hukommelse, kan man blindsmage vinen. Det vil sige, at man kan finde ud af, hvad det er uden at vide det. Det mest ekstreme er at finde både producent og årgang, men selv druesort og areal kræver en stor erfaring. Hvis du vil være en bedre vinsmager, smager så mange friske bær og frugter som muligt, især i sæsonen, gør det ofte, og brug din lugtesans, til at dufte til altmuligt. Men vigtigst af alt, vær nysgerrig!